Eksperter med advarsel: Kombinerer du dette med alkohol, gør det dine tømmermænd værre

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er ikke rart at vågne op med tømmermænd, selvom festen har været god. Derfor vil de fleste gerne holde dem til et minimum.

Mest læste i dag

Der er mange, der har en idé om, at det hjælper at spise en masse, hvis man vil undgå tømmermænd. Tror du, at det hjælper at tage en ekstra portion flæskesteg og brune kartofler til julefrokosten, bliver du skuffet. Det kommer nemlig ikke til at give dig færre tømmermænd.

To eksperter afslører, at det at spise, mens du indtager alkohol, kan få dig til at føle dig mindre fuld. Det skyldes, at det bremser alkoholens frigivelse i blodbanen, men det bremser også din krop i at nedbryde alkoholen. Derfor vil det ikke forhindre dig i at få tømmermænd.

Faktisk kan det ende med at gøre det hele værre. Spiser du en masse, kan det derfor betyde, at det tager længere tid inden tømmermændene forsvinder.

"Selvom mad ofte anbefales som ledsager til alkohol, kan det bremse, hvor hurtigt din krop omsætter alkohol. Det betyder, at det tager længere tid, inden det forlader dit system," siger Dr. Hussain Ahmad, læge hos Click2Pharmacy i Storbritannien, til Daily Mail.

Clifford Stephan, ernæringsforsker og grundlægger af Booze Vacation, erklærer sig enig med Dr. Hussain Ahmad.

"Det vil ikke hjælpe dig dagen efter," siger han til Daily Mail om det at spise en masse, mens man sideløbende drikker alkohol.

Omvendt er det dog heller ikke løsningen at drikke alkohol på tom mave. Det kan resultere i, at du bliver rigtig fuld på kort tid, og kan i værste fald også føre til alkoholforgiftning.

"Når du drikker på tom mave, passerer meget af den alkohol, du drikker, hurtigt fra maven til tyndtarmen, hvor det meste af det optages i blodbanen," skriver Healthline.

"Dette forstærker alle bivirkningerne ved at drikke, såsom din evne til at tænke og koordinere dine bevægelser."

Dr. Hussain Ahmad fortæller, at en enkelt genstand bliver 'behandlet' af kroppen på en til to timer. Men indtager du 'flere alkoholholdige drikkevarer sænker det, hvor hurtigt din krop kan metabolisere og lade det passere'. Til Daily Mail fortæller han, at det derfor kan 'tage op til 12 timer, inden det forlader din blodbane helt'.

Når alkohol forlader blodbanen, betyder det ikke, at det er helt ude af kroppen. Derimod søger det videre til andre dele af kroppen, hvor det kan være i flere dage.

Typisk tager kroppen omkring en til to dage at komme sig efter tømmermænd. Omkring 12 timer efter at have drukket, kan  folk forvente at begynde at mærke tømmermænd.

Der er mange myter om, at det at drikke kaffe eller tage et brusebad kan helbrede eller forhindre tømmermænd. Men Clifford Stephan understreger, at der ikke er hold i disse myter.

"Der er mange mennesker, der rækker ud efter kaffe for at prøve at sætte gang i deres dag. Men kaffe kan være hård ved din allerede irriterede maveslimhinde og vil yderligere dehydrere dig," siger eksperten til Daily Mail.

Anbefalet til dig