Her er Danmarks billigste elbiler: Du taber kæben, når du opdager, hvor billigt de kan fås

Foto: Shutterstock
Det behøver ikke være dyrt at skifte til elbil.

Mest læste i dag

Der kommer flere og flere elbiler på de danske veje, og det bliver med tiden mindre og mindre økonomisk attraktivt at købe en brændstofbil.

For mange kan det dog virke som en stor udgift at skulle udskifte brændstofbilen med en elektrisk en af slagsen, men det viser sig, at det faktisk ikke behøver at være så dyrt, som du måske tror.

For under 300.000 kan du nemlig finde et hav af elbiler, der dækker forskellige behov - fra bykørsel til familieudflugter.

Bilbasen har lavet en liste over de mest attraktive elbiler, der tilbyder alt fra høj funktionalitet til imponerende rækkevidder.

De 10 bedste billige elbiler

Dacia Spring tager titlen som Danmarks mest prisvenlige elbil.

Med en pris på kun 159.990 kroner og 230 kilometers rækkevidde er den ideel til bykørsel. Selvom den ikke er den hurtigste på vejen, er dens basisudstyr bemærkelsesværdigt for prisen, herunder aircondition og el-ruder.

På andenpladsen har Bilbasen placeret en Nissan Leaf, der har en startpris på 216.000 kroner og en rækkevidde på op til 285 kilometer.

Derefter følger en Fiat 500e, der står til den nette sum på 229.990 kroner og en rækkevidde på 321 kilometer. Dens forskellige karrosserivarianter og det faktum, at det er den eneste elmodel Fiat sælger i Danmark, gør den til en unik mulighed.

Mange mærker blander sig

MG har også to modeller, der kan være interessant for dig, hvis du ønsker dig en billig elbil. MG4 Nordic Edition og MG ZS EV.

MG4 byder på en god balance mellem pris, udstyr og performance for 249.999 kroner, mens ZS EV scorer højt på plads og komfort til 254.999 kroner, selvom den har en noget begrænset rækkevidde.

En Opel Corsa-e og Citroën Ë-C4 er også værd at sætte lup over, da de begge tilbyder en stabil rækkevidde og udstyr til startpriser omkring 259.990 kroner. De repræsenterer et godt kompromis mellem pris, plads og performance.

De sidste tre biler på listen kan du læse om på Bilbasens hjemmeside.

Listen viser, at det danske elbilmarked tilbyder en bred vifte af valgmuligheder for forbrugere, der ønsker at gøre deres transport mere bæredygtig, uden at det skal koste en formue.

Så hvis det er prisen, der har afholdt dig fra at købe en elbil, kan det være, du skal tænke en ekstra gang.

Anbefalet til dig