Den 27. og 30. marts sker det: Samtlige Føtex-varehuse giver det væk helt gratis

Foto: Shutterstock
Der vil inden længe være mulighed for at få gratis varer i Føtex.

Mest læste i dag

Priserne på dagligvarer er steget voldsomt gennem de seneste år.

Derfor er der helt sikkert også mange, der jubler over, at Føtex netop har løftet sløret for, at de vil uddele gratis varer inden længe.

Inden personalet i Føtex-varehuse over hele landet går på påskeferie onsdag 27. marts og lørdag 30. marts bliver gode madvarer, der intet fejler, men som ville gå på dato hen over helligdagene, pakket og givet videre til lokale organisationer og væresteder.

Det skriver Salling Group i en pressemeddelelse.

Rigtig mange danskere samles om et veldækket påskebord med sild, tarteletter og fiskefileter, mens andre ikke har mulighed for at diske op med diverse lækkerier. For at give blandt andet udsatte familier og hjemløse en påske med god mad har Føtex i år besluttet, at alle varehuse, som holder lukket i helligdagene, uddeler gode overskudsvarer fra påske-handlen. På den måde hjælper varehuset andre, og madspildet bliver mindsket.

Det glæder direktør i Føtex, Morten Møberg, at Føtex kan være med til at gøre en forskel for andre i højtiden.

“Det er glædeligt, at vi i Føtex kan hjælpe dem, som har brug for en håndsrækning. Vi står tilbage med påskemad og andre fødevarer, som ikke fejler noget, så vi er kun glade for, at vi kan være med til at bidrage til den hyggelige påskestemning. Jeg er også stolt og taknemmelig over, at vores mange medarbejdere i varehusene tager sig tid til at hjælpe til med at pakke maden. Samtidig mindsker vi også madspild,” siger Morten Møberg.

Fakta

  • Det er første gang, at alle Føtex-varehuse, som holder lukket i helligdagene, uddeler overskudsvarer fra påsken - gode madvarer, der ikke fejler noget, men som ville gå på dato hen over helligdagene.

  • Varerne bliver uddelt onsdag 27. marts og lørdag 30. marts efter lukketid.

  • Overskudsvarerne fra Føtex går primært til lokale organisationer og væresteder.

Anbefalet til dig