37-årig købte syv flasker vin i SuperBrugsen - men ingen opdagede, hvad der faktisk skete

Foto: Shutterstock
Ingen havde opdaget, hvad der i virkeligheden var sket.

Mest læste i dag

Medarbejderne i de danske dagligvarebutikker er hver dag vidne til lidt af hvert.

Det kan enten være gode episoder, der sætter et smil på medarbejdernes læber, men af og til udsættes de også for bedrageri eller direkte voldsomme episoder.

For et par måneder siden udspillede der sig en yderst spektakulær episode i SuperBrugsen i Aakirkeby, da en mand lykkedes med at snyde sig til at tage seks dyre flasker vin ud af butikken, uden at der blev stillet spørgsmålstegn ved ham overhovedet.

Det skriver Bornholm.nu.

Sagen skulle senere for Retten på Bornholm, og af anklageskriftet fremgik det, hvordan det lykkedes manden at tage alle flaskerne forbi medarbejdernes næser uden at vække opsigt og uden at gemme dem væk.

Den 37-årige mand havde placeret en flaske hvidvin til 35 kroner på kassebåndet. Han fortalte medarbejderen bag kassen, at han havde seks lignende flasker i indkøbskurven.

Det viste sig dog, at det ikke passede, og at de seks flasker vin, han havde i kurven, var seks meget dyre flasker til svimlende 449 kroner per styk.

Derved tabte SuperBrugsen 2.484 kroner grundet mandens bedrageri, som han begik ved højlys dag.

Manden stod til at modtage en bøde, som straf for sit snyderi. Derudover skulle han erstatte butikkens tab, hvorfor det altså ikke var det værd at spare kronerne i første omgang på den ufine måde.

Anbefalet til dig