Slip af med mælkebøtter: Sådan gør du

Af: Liva Høyberg

|

25/04/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det kan være svært at komme de gule blomster til livs

Mest læste i dag

Langt de fleste har bemærket, at de gule ‘blomster’  (om man vil) er tilbage. 

Mælkebøtterne er kommet frem og for mange haveentusiaster er det ikke ligefrem et glædeligt syn. 

Med disse to nemme tricks kan du fjerne mælkebøtter fra din have uden brug af kemikalier. 

Det skriver Mirror

Mælkebøtter har mange fordele for dyrelivet; de tilbyder næring til mange insekter og fugle og er elsket af bier og sommerfugle for deres nektar- og pollenrige blomster, som blomstrer over en lang periode. 

Royal Horticultural Society fremhæver derfor mælkebøtter som værdifulde for bestøvere i deres "Plants for Pollinators"-liste.

Måske er det værd at overveje at lade nogle få mælkebøtter leve i din have til fordel for det lokale dyreliv.

Selvom mælkebøtten er kendt som en vigtig bestøverplante, er der mange haveejere, der foretrækker, at de ikke spirer op mellem deres omhyggeligt plejede planter. Når de gør dét, går de under betegnelsen 'ukrudt'

Mælkebøttefrø breder sig vidt omkring med vinden, hvilket er en god forklaring på hvorfor de ses overalt. 

Hvis du er bekymret for, at mælkebøtter overtager næringsstofferne i din jord og skader de planter, du har brugt mange timer på at passe og pleje, så prøv disse to simple metoder til at bekæmpe dem naturligt:

Ifølge The Express har eksperter foreslået to metoder til at håndtere en overflod af mælkebøtter, alle fri for kemiske ukrudtsmidler. 

Tom Hilton, direktør for National Greenhouse, anbefaler:

Dæk dem til  

En effektiv løsning er at dække mælkebøtten til, for at afskære dens adgang til sollys, hvilket er nødvendigt for plantens overlevelse. 

Brug en lille krukke fra haven til at dække blomsten, hvilket vil kvæle hele planten og ikke kun bladene.

Fjern dem

Som en sidste udvej kan du fjerne hver mælkebøtte manuelt, hvilket er lettere, når planten er ung. Brug et langt værktøj som en kniv, havegaffel eller endda en skruetrækker til at lave dybe snit i jorden omkring planten, og træk den så op ved roden.

Anbefalet til dig